Nye fremskridt på parasitfronten

Hunden, ja for den sag skyld også andre dyr og mennesker har gennem tiderne været plaget af mange forskellige parasitter. Nogle kan man let behandle, andre parasitter og deres følgesygdomme er temmelig svære at komme af med og den sidste gruppe er indtil nu umulige at komme af med. Et eksempel på det sidste hvor parasitten/infektionen er umulig at komme af med er leismaniose hos hunden og hos os for eksempel malaria. Forskerne gør rundt om i verden et kæmpe arbejde for at finde medicin/metoder til at komme sådanne svære parasit infektioner til livs.

Parasit betyder egentlig ”medspiser”. Det vil sige at en parasit parasitterer på henholdsvis i sin vært. Som så betyder det jo så også at det bedste for parasitten er at dens vært overlever og ikke dør. Det lykkes som regel rigtig godt for parasitten og mange mennesker og dyr har derfor parasitter uden rigtig at vide det. Det er ofte først når der tilstøder en modstandskraftsvækkelse i dyret eller hos os eller hvis der bliver for mange parasitter af samme slags at organismen bliver syg. De svage parasitter kan vi leve med i adskillige år. De stærke og farlige (det vi kalder patogene) parasitter forårsager sygdom relativt hurtigt.

Man kunne få den tanke at en parasitbehandling til tider ville være unødvendig når man kikker på de vilde dyr. Nærmest 0 % af de vilde dyr en parasitbehandling for eksempel ormekur eller loppekur. Så hvorfor gør vi det så hos vore egne ikke vilde dyr. Lige så snart man har fanget et vilddyr og sat det i bur ja så starter den helt store behandling for dit og dat. I et kort sekund kan dette undre.
Er det hele så forkert det vi gør? Nej, det er det bestemt ikke. Vi og dermed mener jeg den moderne verden, gør det såmænd helt rigtigt. Vi behandler mod parasitter med omtanke. Lad os først se på den vilde verden hvor der bestemt ikke bliver behandlet mod hverken indre- eller ydre parasitter. De vilde dyr bliver gennem generationers udvikling stærke og kan derfor gennem udviklingen leve et godt liv.

Det eneste ubehagelige ved dette er at for at dyrene gennem udviklingen skal blive stærke vil det gennem tiderne koste liv som kunne have været reddet. Vi vil jo for eksempel blive meget kede af det hvis vores elskede hund pludselig døde af orm bare for at den avl den måske tilhører ikke gennem udviklingen er så stærke mod lige den orm vores hund så døde af.

Det jeg hermed vil sige er at det kræver for mange dødsfald for at holde en population helt super stærk mod alt det man kan blive syg og død af. Et stærkt argument for at behandle mod parasitter er at der findes parasitter som kan overføres til mennesker måske ikke altid direkte men alligevel kan smitte til mennesket og som så i visse tilfælde kan være dødelige for mennesker. Det kan vi jo ikke have. Et tredje eksempel på hvorfor man til tider behandler hunde og evt. andre dyr for eksempel katte er hvis man ikke ønsker en bestemt parasit ind i det dejlige land man bor.

Myndighederne stille så krav om en parasitbehandling før et fremmed dyr kan rejse ind i landet.
I gennem de mange, mange år jeg har været dyrlæge har jeg set mange forskellige behandlingsmetoder mod både indre og ydre parasitter. Nogle med meget fin effekt og andre med ingen effekt. Foruden direkte medicin findes der parallelt også ”midler” som fremmer kroppens modstandskraft. Sådanne midler er som regel i form af diverse kosttilskud og hvis man finder det rigtige middel, så er det min erfaring at effekten også kan måles. Noget som jeg synes virkelig har positiv effekt på at fremme kroppens modstandskraft
generelt er for eksempel hvidløg, rosmarin og chili.

Flere og flere moderne hundemad indeholder derfor også et af disse stoffer. Før i tiden var en parasitbehandlig ofte en kraftig sag at give. Behandlede man sin hund med en væske som man skulle bade hunden i så var det absolut med handsker, stakkels hund. Gav man en kraftig ormekur i maden så fik den diarre. Stakkels hund. Sådan er det heldigvis slet ikke mere. De stoffer jeg kender både til indre og ydre parasitter bliver bedre og bedre og mindre og mindre giftige.
Og nu kommer vi til det jeg egentlig ville fortælle dig. Der er kommet en fantastisk nyhed indenfor parasitbehandling, som når det trænger igennem til alle veterinærer, vil gøre rigtig mange hundeejere meget glade.

Det drejer sig om en særdeles irriterende hudparasit som igennem årerene har kostet et ikke ubetydeligt antal dyrs liv. Det er den såkaldte hårsækmide. Den hedder også demodex og den sygdom den forårsager, hedder demodicose. Der findes en hovedform og en generaliseret form. Vi dyrlæge har virkeligt kæmpet meget mod denne mide. Og også vundet, men desværre ikke altid.

For et par år siden kom der så en tablet der hedder interceptor. Den var /er rigtig god og effekten også super i langt de fleste tilfælde. Det ærgerlige ved interceptor var dog at de var utroligt svære at få fat på og næste altid udsolgt. Det førte til at mange mennesker med kroniske demodex syge hunde i panik greb til at bestille på mere eller mindre tvivlsomme hjemmesider. Og til en efter min mening alt for høj pris. Det kan jo sådan set ikke være rigtigt at det skal foregå på en sådan måde bare for at få sin hund rask.

Nu kommer det gode ved det hele og derfor denne artikel. Interceptor tabletter kan fås igen. Prisen er efter min mening lidt høj men tabletterne kan fås igen. Hurra for det.

Et endnu meget større hurra er at firmaet MSD Animal Health i en intern mail til de danske dyrlæger oplyser, det der for mig nærmest er en revolution indenfor parasitbehandlingen.

Lige en lille indledning før jeg løfter hemmeligheden. For et par år siden kom der mod lopper og flåter en tyggetablet frem som hedder Bravecto (fluralaner). Lopper og flåter dør over en kant og værtsdyret har det i alle de tilfælde jeg kender til haft det strålende. Min personlige oplevelse er endda at virkningen holder langt længere i dyret end fabrikanten opgiver. Også hurra for det. Men nu kommer så det revolutionerende. Hvad stod der i denne famøse mail?

Jeg tillader mig (uden egentlig tilladelse til det) at kopiere det vigtige i denne mail:

Single oral administration of Bravecto™ chewable tablets is highly effective against generalized demodicosis, with no mites detectable at 56 and 84 days following treatment. In comparison, Advocate®, administered three times at 28-day intervals, is also highly effective against generalized demodicosis, but most dogs still harboured mites at all assessment time points. Both treatments resulted in a marked reduction of skin lesions and increase of hair re-growth 12 weeks after the initial treatment1

Hvad står der så egentlig. Jo der står at Bravecto som vi har brugt i en rum tid mod lopper og flåter også har effekt/dræber hårsækmider og således er med til at helbrede disse ellers næsten umulige at helbrede dyr. Det er for mig en kæmpe landvinding indenfor parasit behandlingen. Stor tak til forskerne og MDS Animal Health
Jeg har allerede begyndt at bruge Bravecto til sådanne patienter og må sige at jeg er begejstret.

Knus fra Bille

Legg igjen en kommentar